Guide – Hold varmen i vintervejret III: Yderlaget

Dette indlæg handler om hvordan yderlaget hjælper dig med at holde varmen i vintervejret. Læs også del I om inderlaget, og del II om mellemlaget.
I dette indlæg forklarer jeg hvad et godt yderlag skal kunne, samt hvad man skal vælge afhængig af aktivitet og vejr.  

Yderlaget – det beskyttende lag

At være våd og kold, når man er ude i det fri, kan drastisk nedsætte glæden eller endda ødelægge oplevelsen helt. Derfor er det rigtige valg af yderlag også en vigtig del af din beklædning. Det skal beskytte dig mod både det hårde terræn og det strenge vejr.

Vi anbefaler derfor at du bruger en hardshell eller en softshell. Du kan læse mere om forskellen på softshells og hardshells, men generelt kan man sige, at en hardshell er vandtæt og til en vis grad åndbar, hvorimod en softshell kun er vandafvisende. Til gengæld er den typisk meget åndbar.

En hardshell er god til dig, der risikerer at løbe ind i vedvarende regn eller tunge byger. Skal du ud og være aktiv og kun risikerer at møde mindre/lette byger, bør du overveje en softshell.

Ofte er især hardshells ret dyre (2000-5000 kr. er ikke unormalt), men er du på et budget, kan vi anbefale denne brugte army-hardshell med tilhørende bukser fra den britiske hær.

Afhængig af hvad du bærer under din softshell, samt temperaturen du skal ud i, kan du af og til nøjes med en uforet softshell. Men skal du ha’ en god varm softshell, der er foret med microfleece, vil vi anbefale den populære Rothco Special Ops Softshell.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestFacebooktwittergoogle_pluspinterest

Tags: ,

Endnu ingen kommentarer

Skriv et svar