Guide – Hold varmen i vintervejret II: Mellemlaget

I sidste uge skrev jeg om hvor vigtigt der er at klæde sig rigtigt og have inderlaget i orden, når man skal ud og være aktiv i det kolde vejr. I dette indlæg forklarer jeg mellemlagets funktion og hvordan man er sikrer at få det rigtige mellemlag.

Mellemlaget – Det varme lag

Mellemlaget har to opgaver: a) absorbere sved fra det inderste lag, og b) isolere kropsvarme – med andre ord at holde dig varm. For at mellemlaget skal kunne isolere kropsvarme, skal laget gerne være en del tykkere end inderlaget. Samtidig skal det sidde tæt til kroppen, sådan at inderlaget har kontakt med mellemlaget. Det sikrer at fugten føres væk fra huden, gennem inderlaget og ud til mellemlaget. Herfra kan fugten fordampe gennem yderlaget og ud i atmosfæren.

Et godt mellemlag skal også være varmt. Men helst ikke for varmt. Er mellemlaget for tykt, kan du risikere at blive overvarm og svede så meget at materialerne ikke kan absorbere det hele. Så når du vælger mellemlag, overvej grundigt hvor koldt det bliver, og hvor højt dit aktivitetsniveau vil være.

Også her er uld og polyester de bedst egnede materialer. Generelt kan man sige, at uld er en anelse bedre til at varme selvom det er vådt, og at polyester har kortere tørretid og transporterer fugt bedre end uld. Begge materialer virker dog fortræffeligt.

Af polyester kan Rothco level 2 Zipper Neck Top og Rothco level 2 Lange Underbukser varmt anbefales.

Af uld bør du tjekke Woolpower Full Zip Sweater 400  – hvis det virkelig er koldt; Woolpower Full Zip Sweater 600. Af lange underbukser, se Woolpower Long Johns 400.

Hvis du er ude i stærk kulde og/eller risikerer at skulle opholde dig statisk over længere tid, kan et mellemlag mere være en god idé – tjek evt. den populære ’bamsetrøje’ Rothco level 3 fleece.

– Hvad er dit yndlingsmellemlag?

Fortsættes næste uge…

Facebooktwittergoogle_pluspinterestFacebooktwittergoogle_pluspinterest

Tags: ,

Endnu ingen kommentarer

Skriv et svar