Hvorfor DWR-behandling?

Ofte nævnes DWR-behandlig sammen med tøj der skal skye vand og skidt – men hvad er en DWR-behandling og hvorfor er den vigtig?

Hvad er en DWR-behandling?

DWR står for Durable Water Repellent, som løst kan oversættes til ”vedvarende/holdbar vandafvisning”. Behandlingen er tøjets første forsvar mod vand, og kan bedst beskrives som lotus-effekt. Når vandet rammer materialets overflade vil dråben typisk blive absorberet af materialet og vandet trænger ind. Men med en DWR-behandling absorberes vanddråben ikke. I stedet holder vandet sig i sin dråbeform på materialets overflade og triller af – helt som det gamle udtryk siger ”som vand på en gås”.

Er DWR = vandtæthed?

Nej, DWR-behandlingen garanterer ikke tørt tøj, den begrænser blot hvor meget vand materialet opsuger, tung regn eller vedvarende regn vil uværgeligt trænge igennem behandlingen og gennemvæde materialet det rammer. Men DWR-behandlingen udsætter hvor hurtigt hastigheden hvormed et materiale gennemblødes. DWR-behandling, som også kaldes en “coating”, begrænser ikke åndbarheden og blokkerer ikke hullerne i materialet der behandles. Foruden at skye vand, hjælper DWR også med forhindre mudder og støv i at sidde fast på materialets overflade.

Begrænsninger ved DWR-behandling

En DWR-behandling slides op. Flere faktorer spiller ind på hvor hurtigt den forgår; slid og friktion (f.eks. fra stropperne på en rygsæk), hvor ofte behandlingen udsættes for regn, samt ens kropsolier og fedt som også medvirker til at nedbryde behandlingen. Behandlingen kan nogle gange genoprettes ved blot at vaske og tørretumble tøjet (på eget ansvar! Læs vaskeanvisningerne på din beklædning før du smider dit tøj i vaskemaskinen og tørretumbleren), men i sidste ende skal tøjet have genopfrisket behandlingen – det vender jeg tilbage til i et senere indlæg :-)

Kender du et andet godt trick til at genoprette DWR-behandlingen, eller kender du et godt DWR-middel? så smid en kommentar nedenfor – jeg har vist en jakke eller to der snart trænger ;-)

Facebooktwittergoogle_pluspinterestFacebooktwittergoogle_pluspinterest
Endnu ingen kommentarer

Skriv et svar